Gå til indhold
Åben navigation
educational-services-hero.jpg educational-services-hero.jpg

Vores team, dit potentiale

Uddannelsesmæssige tjenester

Vores uddannelsesportefølje vil hjælpe dig med at implementere bedste praksis i din simulationstræning og dermed optimere dine elevers læringspotentiale. 

Anvend, hvad du har lært, og gør en forskel

En af de største udfordringer med hensyn til at forbedre patientsikkerheden er muligheden for at øve sig. Med uddannelserne fra Laerdal får dine undervisere viden og indsigt i, hvordan produkterne bruges bedst. Det giver dem mulighed for at øve deres færdigheder og undervise eleverne i vitale livreddende procedurer.

Uddannelserne fra Laerdal hjælper kunder over hele verden med at få mest muligt ud af deres simulationsprogrammer. Vi har flere end 160 højt kvalificerede undervisere i 22 lande, som står klar til at hjælpe.

Tilgængelige kurser:

Vores team har fokus på din succes

Det er vores målsætning at forstå dine mål med dit simulationsprogram, dine specifikke læringsmål, dine udfordringer, og hvordan du ønsker, dit program skal udvikle sig med tiden.

Det er vores folk, som hjælper dig til at yde dit bedste. Folk som Danny, en af vores erfarne specialister inden for uddannelsestjenester. 

Når vi har fastlagt dine uddannelses- og læringsmål, er vi i stand til at bygge en bro mellem vores produkter og dit daglige perspektiv.

Danny Beelitz, specialist i uddannelsestjenester

Sådan fungerer det

Vejen til de bedste resultater gennem brug af vores uddannelser og teknisk service.
The journy of Services_ORIGINAL.jpg

Vi tilbyder uddannelse over hele verden

At yde sundhedspleje i høj kvalitet er en rejse. Vi ønsker at ledsage dig på denne rejse. Vi har den nødvendige erfaring og ekspertise samt størrelsen og omfanget til at sikre, at du får den nødvendige support.  Med Laerdals tjenester vinder alle – instruktørerne, eleverne og, vigtigst af alt, patienterne.

160

Technical and Educational Service Specialists

22

Countries

98 %

Satisfaction

Vil du vide mere om simulation?

Error while rendering HighlightContentBlock DA Escape Room

Object reference not set to an instance of an object.
at AspNetCoreGeneratedDocument.Views_Shared_Blocks_HighlightContentBlock.ExecuteAsync() in /home/runner/work/ob-laerdal-com/ob-laerdal-com/Laerdal.Web/Views/Shared/Blocks/HighlightContentBlock.cshtml:line 46 at Microsoft.AspNetCore.Mvc.Razor.RazorView.RenderPageCoreAsync(IRazorPage page, ViewContext context) at Microsoft.AspNetCore.Mvc.Razor.RazorView.RenderPageAsync(IRazorPage page, ViewContext context, Boolean invokeViewStarts) at Microsoft.AspNetCore.Mvc.Razor.RazorView.RenderAsync(ViewContext context) at EPiServer.Web.Mvc.ViewExtensions.RenderAsync[T](IView view, ViewEngineResult viewEngineResult, ViewContext context, TextWriter writer, T data) at EPiServer.Cms.AspNetCore.Mvc.Internal.DefaultMvcContentRenderer.HandleRenderTemplateWithViewEngine(ViewContext viewContext, IContentData contentData, TemplateModel templateModel, String templateTag) at EPiServer.Cms.AspNetCore.Mvc.Internal.DefaultMvcContentRenderer.RenderAsync(ViewContext viewContext, IContentData contentData, TemplateModel templateModel, String templateTag) at EPiServer.Cms.AspNetCore.Mvc.Internal.DefaultMvcContentRenderer.RenderAsync(IHtmlHelper helper, IContentData contentData, TemplateModel templateModel) at EPiServer.Web.Mvc.MvcContentRenderer.RenderAsync(IHtmlHelper helper, IContentData contentData, TemplateModel templateModel) at Laerdal.Web.Business.Rendering.ErrorHandlingContentRenderer.RenderAsync(IHtmlHelper helper, IContentData contentData, TemplateModel templateModel) in /home/runner/work/ob-laerdal-com/ob-laerdal-com/Laerdal.Web/Business/Rendering/ErrorHandlingContentRenderer.cs:line 40

Kan Escape Rooms tilføje værdi inden for simulation-baseret uddannelse og træning?

Konceptet med et escape room handler om, at en gruppe deltagere samarbejder om at løse gåder og ledetråde med specifikke mål for at "undslippe" fra et rum, inden tiden løber ud. Selvom denne idé længe har været populær i computer- og videospilsmiljøet, var det først i 2012, at en live-version opstod i USA.

Escape room ChatGBT.png

Escape-spil anvender forskellige teknologiske niveauer og giver ofte hjælp gennem hints eller ledetråde. For eksempel bruger Breakout EDU escape rooms kasser til at undervise elever i geografi og historiske begivenheder på en kronologisk måde. I stedet for at undslippe fra et rum er eleverne målrettet mod at bryde ind i en låst boks med flere låse. Forskning har fremhævet fordelene ved samarbejdsspil og viser en stigning i sociale færdigheder og deltagernes ønske om at lære. Mere seriøse spil, eksemplificeret ved uddannelsesmæssige escape room-scenarier, har potentialet til at engagere eleverne og fremme teamwork, samarbejde og kritisk tænkning - færdigheder, der er afgørende inden for sundhedssimulation, kendt som ikke-tekniske færdigheder.

Escape rooms har også været afgørende for at forbedre farmakologiuddannelsen. Et diabetisk escape room spejler den traditionelle opstilling, men fokuserer på diabetesrelaterede gåder inden for et låst rum, hvilket giver farmacistuderende mulighed for at anvende klasserumskundskab til at "befri" sig selv. Undersøgelser blandt studerende viste en betydelig øgning i viden om diabetesbehandling og en positiv opfattelse af den samlede værdi af oplevelsen. På samme måde indarbejdede sygeplejepraktikken escape room-scenarier med ti uddannelsesmæssige mål, til gavn for både nyuddannede og erfarne sygeplejersker. Dette læringsformat, der minder om Breakout EDU escape room-elementer, viste sig at være effektivt til at træne sundhedsfagfolk i forskellige sundhedsemner og styrke det didaktiske indhold. I en undersøgelse fra 2019 af Brown et al. blev der skabt, implementeret og vurderet en urosepsis-simulering med en seriøs spilundervisningsstrategi. Escape room-simuleringen viste sig at være en engagerende undervisningsstrategi, der forbedrede deltagernes evne til kritisk tænkning i patientpleje. Deltagerne var enige om, at simuleringen bidrog til deres læring, forbedrede deres evne til uddelegering af opgaver og teamwork.

For yderligere læsning, se

Oscar Rosenkrantz, Theo Walther Jensen, Senay Sarmasoglu, Sophie Madsen, Kristine Eberhard, Annette Kjær Ersbøll & Peter Dieckmann (July 2019) Priming healthcare students on the importance of non-technical skills in healthcare: How to set up a medical escape room game experience

Brown, N., Darby, W., & Coronel, H. (2019, maj). An escape room as a simulation teaching strategy. Clinical Simulation in Nursing, 30(C), 1-6. https://doi.org/10.1016/j.ecns.2019.02.002.

Jonathan Guckian, Leanne Eveson & Hannah May (June 2020) The great escape? The rise of the escape room in medical education

Kompetencebaseret uddannelse

Kompetencebaseret uddannelse (KBU) fokuserer på elevernes evne til at demonstrere deres viden, færdigheder og holdninger. Det handler om at anvende viden og bevise, hvad man har lært, i stedet for blot at sidde og absorbere teori. KBU giver eleverne mulighed for at mestre kompetencer i deres eget tempo og demonstrere deres læring. Det er en overgang fra at fokusere på undervisning (input) til at fokusere på læring (output).

KBU er ikke noget nyt inden for undervisningen. Mange af os har oplevet kompetencebaseret uddannelse, når vi lærer at køre bil eller lærer en ny sport. Når man lærer at køre bil, starter man ikke bare med at læse en bog og begynde at køre på motorvejen. Man opbygger gradvist grundlæggende færdigheder, som at forstå hvordan man tænder bilen, hvilken pedal der er speederen og hvilken der er bremsen, og hvordan man drejer på rattet. Derefter tilføjer man gradvist flere færdigheder, indtil køreskolelæreren vurderer, at man er sikker nok til at køre selv.

Fordelene ved kompetencebaseret uddannelse inkluderer:

  • Personlig læring, der lader eleverne fortsætte, når de mestrer et emne, ikke efter en forudbestemt tid, hvilket gør læring mere effektiv og opbygger selvtillid.
  • Lægger vægt på anvendelsen af viden, færdigheder og holdninger og at anvende dem i virkelige situationer for at mindske chokket ved overgangen til den kliniske verden.
  • Kvalitetssikring, da skoler kan sikre, at alle dimittender har demonstreret de nødvendige kompetencer, inden de træder ind på arbejdsmarkedet.

Kompetenceudvikling er ikke en engangsbegivenhed, men en proces, der kræver løbende øvelse, feedback og forbedring. For at undervise på en KBU-måde skal skoler vurdere den samme kompetence flere gange gennem forskellige sammenhænge og undervisningsmetoder. Overgangen fra teori i bøger til demonstration af færdigheder og viden indebærer mere simulation og kliniske timer til vurdering af kompetencer.

Laerdal og kompetencebaseret uddannelse

Laerdal’s løsninger er velegnede til KBU, da de fremmer aktiv læring, kritisk tænkning og beslutningstagning. Vores produkter og services giver eleverne mulighed for at øve og mestre færdigheder i et sikkert og kontrolleret miljø.

Vi samarbejder med undervisere og faglige eksperter om at udvikle simulationsscenarier og læringsmateriale, der er i overensstemmelse med kompetencebaserede rammer.

For at opbygge kompetencer skal undervisere være eftertænksomme og målrettede i valget af læringsaktiviteter og placeringen af dem i elevernes læringsproces. Hos Laerdal har vi længe diskuteret dette med vores kunder og samarbejdspartnere ved hjælp af læringscirklen. Vi forstår, at elever ikke kan springe direkte til teamtrænings-simulationer uden først at lære, hvad det betyder at være en del af et team og opbygge grundlæggende færdigheder. KBU kræver den samme tankegang og sammenhæng i læseplanen.

KBU indebærer også kontinuerlig formativ vurdering og feedback til eleverne. Læringscirklen kan være et nyttigt rammeværk for at forstå, hvordan man opbygger kompetencer. Inden for sundhedsuddannelser bruges der også et andet rammeværk kaldet Miller's pyramide, som fokuserer på vurdering af klinisk kompetence. Pyramiden adskiller sig mellem fire niveauer af vurdering: viden (ved), kompetence (ved hvordan), præstation (viser hvordan) og handling (gør). Handling eller gøren refererer typisk til vurderinger, der finder sted i klinisk praksis. (Norcini, 2003)

Circle of Learning_Danish 2023.png

Miller's pyramide og læringscirklen er komplementære rammeværktøjer, der understøtter undervisere i deres to vigtigste roller inden for kompetencebaseret uddannelse: planlægning af læringsaktiviteter og vurdering af resultatet af disse aktiviteter. Vores produkter er udviklet med læringscirklen i tankerne, hvilket betyder, at undervisere allerede har værktøjer til at opbygge kompetencer.

Referencer  

American Association for Colleges of Nursing Essentials Tool Kit

National League for Nursing Integrating Competency Based Education in the Nursing Curriculum  

Norcini JJ. Work based assessment. BMJ. 2003 Apr 5;326(7392):753-5. doi: 10.1136/bmj.326.7392.753. PMID: 12676847; PMCID: PMC1125657. 

Roussin C, Sawyer T, Weinstock P. Assessing competency using simulation: the SimZones approach. BMJ Simul Technol Enhanc Learn. 2020 Sep 3;6(5):262-267. doi: 10.1136/bmjstel-2019-000480. PMID: 35517396; PMCID: PMC8936917. 

Rebecca Norman-Eck et all. Meeting the AACN’s Essentials for Competency-Based
Education With Hands-Free Video-Recorded Skills Assessment, Educational Innovations

Den reflekterende praktiker

Refleksionsmodeller er kognitive rammer eller strukturerede tilgange, der guider individer i at forstå og lære af deres erfaringer. Disse modeller er generelt enige om flere centrale elementer, såsom involvering af en cyklisk eller iterativ proces, der starter med en handling eller erfaring, efterfulgt af en kritisk analyse eller betragtning af den pågældende oplevelse. Bemærkelsesværdige refleksionsmodeller inkluderer Kolb's Experiential Learning Cycle, Schön's Reflective Practitioner Model, og Gibbs' Reflective Cycle.

David A. Kolb's læringscyklus består af fire faser: konkret erfaring, reflekterende observation, abstrakt konceptualisering og aktiv eksperimentering. Denne model understreger den transformerende kraft ved at kombinere erfaring med refleksion (Kolb, 1984).

Donald Schön's reflekterende praktiker model adskiller sig derimod mellem 'refleksion-i-handling' (tænker på stedet) og 'refleksion-efter-handling' (tænker efter begivenheden). Schöns arbejde opfordrer fagfolk til at blive mere bevidste om deres tankeprocesser, mens de handler (Schön, 1983).

Endelig tilbyder Graham Gibbs' refleksive cyklus, som især er populær inden for uddannelsesområdet, en systematisk seks-trins proces: beskrivelse, følelser, evaluering, analyse, konklusion og handlingsplan. Gibbs' model giver en klar struktur for at udføre en grundig reflekterende analyse (Gibbs, 1988).

Disse modeller, selvom de adskiller sig i deres specifikke tilgange og vægtninger, fremhæver alle vigtigheden af en cyklisk proces med erfaring, refleksion, læring og anvendelse.

Referencer:
Kolb, D. A. (1984). Experiential Learning: Experience as the Source of Learning and Development. Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall.
Schön, D. A. (1983). The Reflective Practitioner: How Professionals Think in Action. New York: Basic Books.
Gibbs, G. (1988). Learning by Doing: A Guide to Teaching and Learning Methods. Oxford: Further Education Unit, Oxford Polytechnic.

Hvordan Laerdal bruger reflektionsmodeller

Brug af refleksionsmodeller i 'VrClinicals for Nursing' er en virtuel reality-baseret simulations-læringsoplevelse designet til at lære kommende sygeplejersker vigtige kompetencer som patientprioritering, klinisk vurdering og tidsstyring. Det overordnede læringsdesign i VrClinicals er også baseret på den iterative refleksionsproces, beskrevet i de førnævnte modeller. Det omfatter flere iterative cyklusser af simulationsoplevelser og refleksionsøvelser, der inkorporerer det, som Schön omtalte som "refleksion-i-handling" og "refleksion-efter-handling". I VrClinicals skifter eleverne mellem en simulationsoplevelse i virtuel virkelighed og en refleksionsoplevelse på en computerskærm.

Denne tilgang har til formål at give eleverne tid til at reflektere både før og efter en simulationsoplevelse og bruge disse refleksioner til at forbedre deres præstation i næste simulationsrunde. Reflektionsdelen af oplevelsen i VrClinicals er yderligere opdelt i seks dele, kendt som de 6 R'er.

De 6 R'er guider eleverne gennem en række refleksionsøvelser og feedback og forbereder dem til den næste simulationsoplevelse og deres fremtidige kliniske praksis. De 6 R'er inkluderer:

Reagér: Dette adresserer elevernes umiddelbare følelsesmæssige tilstand efter at have fuldført simulationen. Det er vigtigt at tillade en følelsesmæssig reaktion, før man går ind i kognitive overvejelser efter en intens og realistisk simulationsoplevelse.

Rest (Pause): Dette er vigtigt efter en kognitivt krævende virtuel virkelighedsoplevelse, hvor alle sanser er meget aktive. En kort pause gør det muligt for elevernes hjerne at skifte fra fokuseret tænkning til diffus tænkning og lette en bredere analyse af deres simulationsoplevelse.

Review (Gennemgå): Dette indebærer at gennemgå simulationsoplevelsen på en tidsakse, der viser elevens handlinger. Det giver eleverne et overblik over deres handlinger under scenariet, hvordan de udnyttede deres tid og hvad de måske har overset.

Reframe (Perspektivering): Under denne fase stilles eleverne en række guidede refleksionsspørgsmål baseret på deres erfaringer. For eksempel kan de blive bedt om at forklare deres tankesæt og prioriteringsmæssige overvejelser, da de modtog et opkald med nye patientoplysninger.

Reset (Nulstil): Dette sker, efter eleverne har afsluttet refleksionen over den foregående simulationsoplevelse. Eleverne får opdaterede oplysninger om deres patienter, da deres tilstande kan have ændret sig.

Reprioriter: Dette er den endelige refleksionsøvelse, inden eleverne genindtræder simulationen. Eleven skal integrere gamle og nye patientoplysninger, opstille en to-do-liste og prioritere rækkefølgen, hvori de vil besøge deres patienter.

Har du lyst til at vide mere om Laerdals produkter indenfor VR, så tag endelig fat i os.

Vil du læse mere om de forskellige refleksionsmodeller, så besøg 'A comprehensive guide to different reflection models' (crowjack.com)